Velkommen til Varkausvej 25 i Nakskov.

Ejendommen er beliggende i et roligt villakvarter centralt i forhold til alle hverdagens gøremål med bare 1,5 km. til indre by med indkøbs- og transportmuligheder, skoler og daginstitutioner, svømmehal og foreningsliv samt café- og havnemiljø.

Til villaen hører en muret garage på 32 kvm. med integreret værksted/udhus og en charmerende men også vedligeholdelsesnem og lukket have, der kan nydes fra det hyggelige gårdmiljø og større terrasseareal.

Villaen er løbende vedligeholdt, bl.a. er taget skiftet i 2013 og begge badeværelser i 2020, og fremstår dermed i en god og indflytningsklar stand.

Villaen er opført i 4 forskudte plan, og den arkitektonisk spændende indretning giver et helt specielt miljø igennem boligen. Fra den præsentable entré er der adgang til både kælderen og 1. salen, men også til det store åbne elementkøkken med stor spiseafdeling, der kan samle både familie og venner til hyggelige sammenkomster. I naturlig forlængelse ligger den store dagligstue med brændeovn, der kan gøre en allerede hyggelig aften endnu hyggeligere, ligesom der er udgang til det store sydvestvendte terrasseområde.

1. salen er indrettet med en mindre mellemgang med indbyggede skabe. 3 rigtig gode værelser, samt flisebadeværelse med toilet, håndvask, bruseniche og gulvvarme.

2. salen er indrettet med en hyggelig TV-stue, der også kan benyttes som yderligere et værelse. Yderlige et godt værelse, der vil kunne udvides ved at inddrage det store uudnyttede loftrum. Endnu et nydeligt badeværelse med toilet, håndvask i skabsarrangement og bruseniche.

Kælderen fremstår både tør og højloftet og dermed yderst brugbar. Den er indrettet med stort bryggers, hvorfra der også er udgang til haven. Stort disponibelt rum, der kan benyttes til teenage- og gæsteafdeling, øvelokale eller til erhverv etc. Derudover et godt fyrrum og nuværende værksted, der også vil kunne indrettes til garderobeplads, samt et godt viktualierum.

Villaen opvarmes med fjernvarme og suppleret med brændeovn, der sikrer en yderst fornuftig årlig varmeøkonomi.

En helt igennem oplagt ejendom for den pladskrævende familie, der søger et spændende og anderledes fremtidigt hjem, der kan opfylde alle familielivets ønsker til en velfungerende hverdag!