100% uafhængig ejendomsmægler forretning
Igennem mere end 20 års venskab havde Kasper og Karsten opbygget en drøm om at blive iværksættere og starte selvstændig virksomhed sammen.

Da Karsten pludselig var nødt til at forlade sin daværende arbejdsgiver og dermed boligmarkedet, så opstod muligheden for, at eventyret som iværksættere skulle være i ejendomsmæglerbranchen, og derigennem blive en del af Nakskov og Lollands spændende fremtid.

Efter et grundigt forarbejde lykkedes det i første omgang at få opbakning til projektet fra hele 2 pengeinstitutter, og efterfølgende endda komme igennem nåleøjet og opnå optagelse hos en landsdækkende mæglerkæde.

I denne proces fik vi mulighed for at vurdere og sammenligne egne værdier med fordelene og ulemperne ved at være en del af et kædesamarbejde, og selvom vejen fra tanke og drømme til endelig at stå som iværksættere af egen mæglervirksomhed har været fyldt med udfordringer og hårdt arbejde, så er følelsen af at stå med en fuldstændig uafhængig mæglervirksomhed i eget navn fuldstændig fantastisk. Vi er således ikke underlagt samarbejdsaftaler, men har mulighed for at samarbejde med netop dem, der giver værdi for vores kunder, og som harmonerer med vores egen vision for at drive virksomhed.

Navnet BOLIG by K opstod i samarbejde med vores lokale konsulentvirksomhed, og udspringer på ingen måde i et ønske om at lyde smarte. Udgangspunktet var bare, at det var utrolig svært at finde på et navn, som ikke allerede var brugt, men som også skulle identificere os. I henhold til både en international vinkel, hvor vores mæglerblikke også er rettet mod det tyske marked, men også i bogstavet K, der er første fællesnævner i både Kasper og Karsten, og samtidig også står for kvalitet, ja så fik navnet set dagens lys, og eventyret kunne begynde.