Velkommen til Svingelsvej 24 i Nakskov, der er attraktivt beliggende i den ældre charmerende del af byen.
Den arkitektonisk flotte murermestervilla fra 1900 er centralt beliggende i forhold til den indre by med alle indkøbs-/ og transportforbindelser, uddannelsesområderne ved Campus Nakskov, bibliotek, sports- og svømmehal, tennis og padel klub. Derudover er der alene 1 km. til det grønne rekreative område ved Svingelen med naturlegeplads, søer og stisystemer, der er oplagt til en skovtur med børnene eller gåtur med hunden.
Ejendommen er gennemgribende istandsat med respekt for sin oprindelse og dermed materialevalg fx. koblede Bøjsø-vinduer, Douglas trægulve og lofter med stuk og rosetter, så både charme og sjælen er bevaret, men samtidig opfylder nutidige standarder i forhold til bl.a. isoleringsniveau, naturskifertag uden asbest, gulvvarme, separatkloakering m.m.
Til ejendommen hører en dejlig lukket og nem anlagt have, der ikke kræver den store vedligeholdelse, og hvor privatlivet og socialt samvær med familie og venner kan nydes til fulde. Til ejendommen hører udover et rigtig godt udhus til haveredskaber og opbevaring.
Ejendommen er indrettet med præsentabel entré med trappe til 1. salen. Fra entréen er der adgang til den første af stuerne en suite det oprindelige herreværelse. I forlængelse heraf ligger dagligstuen med et fantastisk lysindfald, ligesom der er installeret Morsø brændeovn. Rummelig spisestue, der ligger i naturlig sammenhæng med køkkenet, som er med høje paneler, fyldningslåger og vitrineskabe i tråd med den gennemgående charme. I forlængelse af køkkenet ligger bryggerset med vaskeafsnit og god bord-/skabsplads samt tilstødende viktualierum. Stort flisebadeværelse med toilet, dobbelt håndvask og bruseniche samt gulvvarme, der også er etableret i køkken og bryggers. Endelig velindrettet gæstetoilet med håndvask.
1. salen er indrettet med mindre repos og fordelingsgang. 3 store soveværelser, der har adgang til både walk-in-closet eller rummelige skunke til opbevaring, ligesom der er udgang til sydvendt altan fra det ene værelse.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme suppleret med brændeovn, der sammen med det høje isoleringsniveau og Energimærke C, således sikrer en fornuftig årlig varmeøkonomi.
En perfekt ejendom for køberne, der drømmer om en æstetisk smuk murermestervilla med en attraktiv central beliggenhed, hvor man både får charme og sjæl, men samtidig også kan mærke byens puls!