Velkommen til Skovbyvej 6 på det sydvestlige Lolland.
Ejendommen ligger i rolige landlige omgivelser med udsigt til åbne marker, men samtidig også bare 1,3 km. fra den hyggelige landsby Vestenskov med Min Købmand og foreningshus, der kan lejes til uddannelse, træningsophold, lejrophold samt fest- og mødelokaler. Der er alene en god cykeltur på 6,5 km. til handelsbyen Nakskov, og 7 km. til den smukke Vindeholme Skov og Næsby Strand, og derfor ejendommen også med fordel vil kunne benyttes som flexbolig uden bopælspligt.
Til ejendommen hører en nem anlagt og dejlig lukket have, der bl.a. kan nydes fra havepavillonen, der forlænger udelivet i de koldere måneder af året. Derudover en meget stor muret garage med elektriske aluporte og plads til fx flere biler, der ligger i sammenhæng med baghuset, hvor der er flere disponible rum herunder værksted. Mellem baghus og hovedhuset er der en lukket baggård, hvor privatlivet kan nydes fuldstændigt ugeneret, herunder mulighed for skygge under den elektriske markise. Desuden et større brændeskur, der også kan benyttes til opbevaring.
Ejendommen, der fremstår i god stand og dermed indflytningsklar, herunder med nyere flotte trægulve, er indrettet med en entré med god trappe til 1. salen. Fra entréen er der adgang til spisestuen, der ligger i naturlig forlængelse af køkkenet, hvorfra der er udgang til baggården. I sammenhæng med spisestuen ligger den store rummelige dagligstue, hvor der er plads til at samle hele familien og alle vennerne til socialt samvær, ligesom der er dobbelt udgang til gården. I dagligstuen er der installeret varmepumpe, ligesom der i spisestuen er brændeovn, der kan gøre en allerede hyggelig aften endnu hyggeligere. Derudover et flisebadeværelse med toilet, håndvask og bruseniche samt gulvvarme og installation til vaskemaskine.
1. salen er indrettet med repos og fordelingsgang. Herfra er der adgang til godt soveværelse. Derudover 2 meget store værelser eller stuer, begge med loft til kip, synlige bjælker og varmepumper installeret, foruden der i det ene værelse også er brændeovn, og i det andet udgang til altan, hvorfra der er en flot udsigt over åbne marker.
Ejendommen er oplagt som bolig for familien, der gerne vil på landet, men også have muligheden for at benytte ejendommen som flexbolig uden bopælspligt ikke bare til ferier, men også fridage og forlængende weekender!



