Total indflytningsklar villa!
Velkommen til Skalkenæsvej 24 i Nakskov.
Ejendommen er en flot og meget velholdt villa, der har gennemgået en større istandsættelse, og derfor fremstår utrolig indflytningsklar til sine nye ejere.
Ejendommen er attraktivt beliggende for enden af blind og dermed rolig villavej, der således er meget børnevenlig. Med mark som nabo, og alene 500 meter til det grønne rekreative område ved Indrefjorden, der er oplagt til en skovtur med børnene eller gåtur med hunden, er man samtidig tæt på naturen. Samtidig er der alene 1 km. til den indre by med indkøbsmuligheder, café-miljø, skoler og stationen med gode transportmuligheder m.m, og dermed en helt ideél beliggenhed for et familieliv centralt i byen tæt på både naturen og alle hverdagens gøremål.
Til ejendommen hører en fantastisk have, der vil opfylde de fleste familiers ønsker til en velfungerende have i en travl hverdag. Haven er med minimal vedligeholdelse og dejlig lukket, så privatlivet kan nydes optimalt. Der kan dyrkes planter i det skønne drivhus, og hygges omkring bålstedet samt tages en udendørs overnatning i shelteren. Derudover et godt udhus til haveredskaber, og en carport til bilen samt en tidligere muret garage, der i dag fungerer som værksted og frostfrit opbevaringsrum. Det suveræne højdepunkt og prikken over i’et er det skønne terrassemiljø med udendørs spa, der er ren balsam for krop og sjæl efter en travl dag.
Ejendommen er indrettet med en præsentabel entré med en god trappe til 1. salen. Herfra er der adgang til den store vinkelstue, således at der er sofagruppe til afslapning og spiseafdeling eller alrum i forlængelse af det åbne køkken, og med mulighed for at udvide spisepladsen uden problemer, således at hele familien og venner kan samles til en god middag. Fra stuen er der udgang til det sydvendte terrassemiljø og dermed haven, ligesom det store vinduesparti giver et fantastisk lysindfald. Det åbne køkken fremstår moderne og optimalt indrettet, der helt naturligt bliver ejendommens samlingssted. I forlængelse af køkkenet og med udgang til haven, ligger bryggerset med bord- og skabsplads samt vaskeafsnit. Derudover et godt gæsteværelse og nuværende kontor. Endelig et nydeligt gæstetoilet med håndvask, og mulighed for at udvide til badeværelse.
1. salen er indrettet med stor møblerbar repos, der benyttes som ´fællesrum´. Stort soveværelse med indbygget skabsvæg. 2 gode børne-/gæsteværelser. Flot flisebadeværelse med toilet, håndvask i skabsarrangement og stor bruseniche samt gulvvarme.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme, der sammen med ejendommens høje isoleringsniveau og Energimærke C, sikrer en rigtig fornuftig årlig varmeøkonomi.
En helt igennem indflytningsklar villa og oplagt bolig og kommende hjem for de fleste købere!