Velkommen til H. C. Skottesvej 12, der er attraktivt beliggende i den ældre del af Horslunde.

Det rolige og charmerende villakvarter er med murermestervillaer fra 1930’erne, og ligger centralt i forhold til både daginstitution, Dagli´Brugs, anerkendt bageri, pizzaria, frisør, sportshal og velfungerende foreningsliv samt transportforbindelse, hvor busstoppestedet er næsten uden for døren. Landsbyen Horslunde ligger bare 8 km. fra handelsbyen Nakskov og 10 km. til både Onsevig og Kragenæs lystbådehavne, ligesom der alene er 3 km. til det grønne rekreative område ved Reventlowparken, hvorfor ejendommen også vil kunne benyttes som flexbolig uden bopælspligt.

Ejendommen har historisk set tidligere været erhverv i form af butik i stueplan og privat lejlighed på 1. salen, men i dag er ejendommen en rummelig og indflytningsklar ejendom, der et oplagt for den pladskrævende familie.

Til ejendommen hører en garage til bilen samt godt udhus til haveredskaber. Derudover en skøn lukket gammel have med flere flotte træer, der kan nydes fra den store flisebelagte terrasse.

Ejendommen er indrettet med en rummelig entré, hvor der er etableret gulvvarme. Herfra er der adgang til den store vinkelstue, hvor der er installeret brændeovn samt udgang til sydvestvendt terrasse. I forlængelse af stuen ligger det store spisekøkken, hvorfra det også er udgang til haven. Stort tilstødende fyrrum med god opbevaringsplads, samt nedgang til mindre viktualiekælder. Nydeligt flisebadeværelse med toilet, håndvask i skabsarrangement og bruseniche samt gulvvarme.

Fra stuen er der ligeledes god trappe til 1. salen. Denne er indrettet med 4 store soveværelser, foruden et nydeligt gæstetoilet med håndvask. Derudover et stort loftrum til opbevaring, men som dog også vil kunne udnyttes til beboelse fx hems.

Ejendommen opvarmes med oliefyret centralvarmeanlæg og suppleret med brændeovn.

Ejendommen er ideél for den pladskrævende familie, der samtidig ønsker et velfungerende og hyggeligt landsbymiljø!