Velkommen til Gartnervænget 22 i Nakskov.

Ejendommen er beliggende i attraktivt villakvarter, og på en blind og dermed både rolig og børnevenlig villavej. Fra ejendommen er der under 2 km. til fra Stormarksskolen med SFO og børnehave, men også bare 1. km. fra det grønne rekreative område ved Svingelen med naturlegeplads, søer og stisystemer, der er oplagt til en skovtur med børnene eller gåtur med hunden. Derudover er der gode stisystemer og cykelstier til den indre by med alle indkøbs- og transportmuligheder, svømmehal og foreningsliv samt café- og havnemiljø.

Til ejendommen hører en muret garage med alu-port og nyere ståltag, og en dejlig lukket og vedligeholdelsesnem have, der kan nydes fra de to flisebelagte terrasser, der indbyder til socialt samvær med familie og venner.

Ejendommen er indrettet med et stort bryggers med vaskeafsnit, som også fungerer som hverdagsentréen. Her vil det også være muligt at lave endnu et badeværelse. Herfra er der adgang til funktionelt elementkøkken, der ligger i naturlig forlængelse af den store vinkelstue. Stuen er indrettet med både en stor spiseafdeling og område til sofagruppe. I begge afdelinger er der udgang til haven, og derfor der er et fantastisk lysindfald fra flere sider, ligesom der er installeret både varmepumpe og pillebrændeovn. Fra stuen er der adgang til stort særskilt soveværelse med god skabsvæg. Mindre fordelingsgang og oprindelig hovedentré, der fordeler adgangen til 3 soveværelser med indbyggede skabe. Derudover et nydeligt flisebadeværelse med toilet, håndvask i skabsarrangement og stor bruseniche samt gulvvarme.  

En oplagt ejendom for køberne, der drømmer om et kommende hjem i stueplan og med en attraktiv beliggenhed i roligt villakvarter!

En helt igennem oplagt ejendom for køberne, der både drømmer om en moderne og indflytningsklar ejendom, men som samtidig også ønsker at være tæt på både mark og skov, men også alle hverdagens andre gøremål!