Velkommen til Fruegade 12, som er et attraktivt beliggende byhus i handelsbyen Nakskov.
Byhuset ligger i hjertet af Nakskov centralt i forhold til både byens nye Axeltorv, men også i forhold til gågaden med butikker, stationen med transportmuligheder, CELF med forskellige uddannelser, bibliotek og svømmehal samt hele havnemiljøet og det grønne område ved Indre Fjorden.
Byhuset er gennemgribende moderniseret fra A-Z i perioden 2014 til 2018 og med nyt tegltag fra 2025, og fremstår således moderne og utroligt indflytningsklart. Til huset hører lukket sydøstvendt baggård, hvorfra der er udgang til offentligt parkeringsområde, og dermed gode adgangsforhold til huset.
Byhuset er indrettet med en entré med trappe til 1. salen. Flot moderne elementkøkken, der ligger i åben forbindelse med stuen, hvorfra der er dobbelte terrassedører til baggården. I forlængelse af køkkenet ligger det store bryggers, hvor der både er vaskeafsnit og god både bord- og skabsplads. Herfra er der både udgang til baggården, men også adgang til det lækre flisebadeværelse med toilet, håndvask og bruseniche. I hele stueplan er der vandbårent gulvvarme.
1. salen indeholder en lille repos, hvorfra der er adgang til de 2 soveværelser, der også vil kunne sammenlægges. Derudover et nydeligt toilet med håndvask.
Boligen opvarmes med fjernvarme, der sammen med det høje isoleringsniveau sikrer en god varmeøkonomi, hvilket bekræftes i Energimærket med karakteren A2010.
Et ideélt byhus for den kvalitetsbevidste køber, der drømmer om et moderne byhus, men også som investerings- /udlejningsejendom!



