Velkommen til Troelsebyvej 6 i Søllested.
Landsbyen har i mere end 150 år været stationsby, og dermed med god transportforbindelse på tværs af øen fra handelsbyerne Nakskov mod vest og Nykøbing Falster mod øst. Landsbyen byder både på indkøbsmulighed, biograf og skole, ligesom der er et velfungerende foreningsliv omkring sportshallen med squashbane og fitnesscenter, samt fodboldklubben som nabo.
Ejendommen er løbende istandsat fra A-Z, bl.a. glaseret tegltag uden asbest og med 5 kW solcelleanlæg, og fremstår således i en usædvanlig god og velholdt stand, der er indflytningsklar til sine nye ejere.
Til ejendommen hører en flot anlagt have, der kan nydes fra det store terrasseanlæg fx under overdækningen. Derudover et stort isoleret udhus, der benyttes som værksted, men også nemt kunne fungere som gæstehytte eller til liberalt erhverv. Endelig en særskilt adgang og overdækning til trailer.
Ejendommen er indrettet med en præsentabel entré og fordelingsgang med nyere trappe til 1. salen. Herfra er der adgang til den rummelige stue med god plads til både spiseafdeling og sofagruppe til afslapning. I sammenhæng med stuen ligger det nye flotte elementkøkken med mulighed for at samle hele familien om madlavning eller hygge omkring spisekrogen. Fra køkkenet er der en mindre mellemgang, hvorfra der er nedgang til kælder, hvor ejendommens teknik er samlet. Herfra er der adgang til nyere bryggers med god skabs- og bordplads. Endelig et rummeligt flisebadeværelse med toilet, håndvask og bruseniche samt gulvvarme.
1. salen er indrettet med repos og fordelingsgang. Hele 6 gode soveværelser at vælge imellem.
Ejendommen opvarmes via fjernvarme, der sammen med det høje isoleringsniveau og Energimærke B, sikrer en fornuftig årlig varmeøkonomi.
En oplagt ejendom for den pladskrævende familie, der ønsker landsbymiljøet og en rummelig indflytningsklar murermestervilla, der også vil kunne være flexbolig uden bopælspligt fx i en overgangsperiode!



