Velkommen til Svingels Alle 54, der er attraktivt beliggende i Nakskov.
Ejendommen ligger i eftertragtet villakvarter, men samtidig med en skøn udsigt til skov og marker, så årets gang kan følges fra allerførste række af naturelskerne. Samtidig ligger ejendommen alene en mindre gåtur fra det grønne rekreative område ved Svingelen med naturlegeplads, søer og stisystemer, der er oplagt til en skovtur med børnene eller gåtur med hunden.
Desuden ligger ejendommen nær både indkøbsmulighed og skole, ligesom der alene er 2 km. til den indre by med alle hverdagens gøremål i form af alle indkøbs- og transportmuligheder, uddannelsescenteret og foreningslivet, men også hele café- og havnemiljøet.
Ejendommen har i de senere år gennemgået en større moderniseret, og fremstår således både arkitektonisk spændende og i en rigtig god og dermed indflytningsklar stand, der således står klar til sine nye ejere. Til ejendommen hører et større integreret udhus, der er indrettet som bryggers med vaskeafsnit samt tilstødende værksted eller opbevaringsrum, der ligger i forlængelse af carporten, så man altid kan ankomme tørskoet til ejendommen. Der er ligeledes godt med plads i indkørslen, hvis familien eller venner kommer på besøg, ligesom den nemt anlagte have giver mulighed for tid til socialt samvær, der bl.a. kan nydes på den store overdækkede sydvendte terrasse. I haven er der også udhuse til plæneklipperen, haveredskaber eller opbevaring af havemøbler.
Ejendommen er indrettet med en præsentabel entré og fordelingsgang med indbyggede skabe. Herfra er der adgang til boligens store samlings- og leverum, nemlig stuen og det store åbne køkken/alrum. Med loft til kip er lysindfaldet helt fantastisk, ligesom gulvvarmen også giver en bekvemmelig komfort svarende til nybyggeri. Omkring den meget store vaskeø er der virkelig plads til, at hele familien kan være fælles om både madlavningen som lektielæsningen. Fra alrummet er der udgang til den store flisebelagte terrasse, ligesom der i forlængelse af køkkenet er adgang til bryggerset med både vaskeafsnit, varmeinstallation og god skabsplads samt udgang til baggården. Fra den forholdsvise lille fordelingsgang, der således giver ejendommen minimal af spildplads, er der adgang til 3 rigtig gode værelser, der alle har indbyggede skabe. Derudover hele 2 flisebadeværelser, hvoraf det ene er få år gammelt, som begge har toilet, håndvask og bruseniche samt gulvvarme.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme, der således sikrer en fornuftig årlig varmeøkonomi.
En helt igennem oplagt ejendom for køberne, der både drømmer om en moderne og indflytningsklar ejendom, men som samtidig også ønsker at være tæt på både mark og skov, men også alle hverdagens andre gøremål!



