Velkommen til Stubbegårdsparken 47 ved Næsby Strand.
Udstykningen er kendt for sin rolige og hjemlige atmosfære samt skønne badestrand med badebro, der ligger bare 500 meter fra fritidshuset. I udstykningen er der både dejlig fodboldbane og lille legeplads, ligesom udstykningen er nabo til den idylliske Vindeholme Skov, der sammen med det kilometerlange dige indbyder til gå-, løbe- eller cykelture, ligesom der alene er 5 km. til den lokale købmand i Vestenskov og 12 km. til handelsbyen Nakskov.
Fritidshuset ligger på en dejlig lukket og nem anlagt grund, hvor dyrelivet og især rådyrerne boltrer sig, og kan nydes fra den store og delvis overdækkede træterrasse. Til fritidshuset hører et integreret udhus på 8 kvm., der også vil kunne inddrages til beboelsen.
Nydeligt åbent elementkøkken, der også fungerer som indgang til sommerhuset. I forlængelse af køkkenet ligger vinkelstue med plads til både spiseafdeling og sofagruppe til afslapning. I stuen er der installeret både varmepumpe og brændeovn, der kan gøre en allerede hyggelig aften endnu hyggeligere. De store vinduespartier og loft til kip giver et fantastisk lysindfald og mulighed for lyset til at vandre, ligesom der er udgang til den store terrasse. Mindre fordelingsgang, hvorfra der er adgang til dejligt soveværelse og godt børne-/gæsteværelse. Flisebadeværelse med toilet, håndvask og bruseniche. Den oprindelige entré er afblændet og fungerer som opbevaringsrum.
Fritidshuset har fået installeret fibernet, ligesom der ikke ligger en udlejningsaftale på fritidshuset.
Fritidshuset fremstår velholdt og indflytningsklart, og er dermed klar til sine nye ejerne, der har mulighed for en hurtig overtagelse!



