Velkommen til Stationsvej 8A, der ligger i udkanten af landsbyen Dannemare.

Landsbyen er kendt for sin hyggelige atmosfære og sociale sammenhold med velrenommeret Dagli’ Brugs og det åbne grønne område med naturlegeplads centralt i byen, hvor der årligt afholdes begivenheden Børnenes Dag, ligesom byen også byder på områdets bedste jordbærsalg. Derudover er der alene 10 km. til handelsbyen Nakskov og 4,2 km. til strand og vandet.

Ejendommen er opført på en stor grund, hvor den parklignende sydvendte have, med flere frugttræer kan nydes fra de store terrassearealer eller udestuen. I haven er der opført et lækkert shelter, ligesom der er mulighed for udsigt ud over markerne mod vest. Derudover er ejendommen opført med en muret garage med elektrisk port, der senere er udvidet til i alt 52 kvm. og er optimal til bilentusiasten, hjemmeerhverv, opbevaringsplads eller som multirum til fx træningsmaskiner. I sammenhæng med garagen er der opført en stor carport og dermed plads til fx trailer.

Ejendommen er indrettet med en stor præsentabel entré. Stort køkken/alrum med god spiseafdeling, hvorfra der er en flot udsigt til haven gennem nyere karnap, der også giver et fantastisk lysindfald. Foruden udgang fra køkkenet til den store overdækkede terrasse med muret læmur, hvor der også er installeret udekøkken, så er der også adgang til den store vinkelstue, hvorfra der er udgang til udestuen. Stort soveværelse med indbygget skabsvæg samt udgang til sydøstvendt terrasse.  2 gode børne-/gæsteværelser. Meget stort flisebadeværelse med toilet, håndvask i skabsarrangement og bruseniche samt gulvvarme. Mindre flisebadeværelse med toilet, håndvask og bruseniche og gulvvarme. Bryggers med både installation af oliefyr og vaskeafsnit samt god bordplads med håndvask.

Ejendommen, som har tag af betontagsten og dermed er uden asbest, opvarmes via centralvarmeanlæg, der er tilkoblet oliefyr, og i garagen er der installeret varmepumpe og solfangere som supplering til varmt vand, især om sommeren.

Ejendommen er oplagt for den pladskrævende familie, der både drømmer om en rummelig bolig uden trapper og det hyggelige landsbymiljø, der også vil kunne være flexbolig uden bopælspligt fx i en overgangsperiode inden tilflytning til området!