Velkommen til Smedestræde 10 i attraktive Hummingen.
Sommerhusområdet i Hummingen er kendt for sin gode badestrand, og skønne grønne områder. Udover stiarealerne er det kilometerlange dige oplagt til aktiv brug, hvad enten det er i form af gå-, løbe- eller cykelture, ligesom campingpladsen tilbyder både pool- og legeområde, samt i udstykningen flere spisesteder til en kulinarisk oplevelse. Fra Hummingen er der alene 3 km. til Kramnitze med velkomstcenter, købmand og kulturhus, Western Camp med arrangementer og maritimt havnemiljø med årlig havnefestival.
Sommerhuset har de seneste år gennemgået en større udvendig modernisering, hvor såvel facader er eftergået, taget malet og vinduerne på sydsiden skiftet, og dermed fremstår huset med en rigtig god klimaskærm, foruden at der også er installeret varmepumpe og brændeovn, der giver en både grøn og god varmeøkonomi.
Til sommerhuset hører en utrolig charmerende, velholdt samt lukket have med hundehegn, der kan nydes fra den store terrasse, og hvorfor privatlivet virkelig kan nydes i fulde drag. Derudover en god carport med nyere ståltag, samt tilstødende udhus til haveredskaber. På vejen er der et rigtig godt både nabo- og genboskab.
Sommerhuset er indrettet med en præsentabel entré og fordelingsgang. Fra entréen er der adgang til stuen med plads til både spiseafdeling og sofagruppe, lige der her er installeret såvel varmepumpe som brændeovn. Fra stuen er der udgang til den store sydvestvendte terrasse, hvor der venter mange gode stunder og socialt samvær med familie og venner. I forlængelse af stuen ligger køkkenet, hvorfra der også er udgang til haven. Derudover 2 rigtig gode soveværelser med god skabsplads. Godt indrettet flisebadeværelse med toilet, håndvask og bruseniche.
Sommerhuset er uden udlejningsaftale, og derfor med mulighed for hurtig overtagelse.Sommerhuset er perfekt for køberne, der ønsker sig den klassiske sommerhusidyl i en attraktiv udstykning, hvor der samtidig er mulighed for at sætte sit eget præg på en indvendig modernisering!



