Velkommen til Skovhusevej 2 i attraktive Vesterborg.

Den charmerende landsby ligger centralt på Vestlolland, og er kendt for sit hyggelige landsbymiljø og naturskønne omgivelser især omkring Vesterborg Sø og skovene ved både Rosningen og Reventlowparken, der er oplagte rekreative områder til afslapning. Derudover ligger ejendommen tæt på Halsted Kloster Golfklub, hvor den flotte og kuperet 18-hullers bane indbyder til enten et slag golf eller en naturoplevelse.

Fra ejendommen er der alene 1,5 km. til motortrafikvejen og primærrute 9, der forbinder Odense med sydmotorvejen ved Maribo, ligesom der alene er 5 km. til Søllested med dagligvarebutik og 8 km. til handelsbyen Nakskov.

Ejendommen er løbende vedligeholdt, og har omkring 2000 - 2005 fået en større modernisering, hvor tag, fuger, vinduer, varmekilde, køkken og badeværelse er skiftet. Til ejendommen hører et godt udhus, tidligere garage, hvor der er god plads til opbevaring eller værksted. Derudover mindre udhus integreret i baghuset med plads til plæneklipperen m.m. Derudover en nem anlagt og charmerende have, der kan nydes fra den flisebelagte terrasse, hvorfra der ligeledes er en idyllisk udsigt til det kuperet terræn med skov og marker. 

Ejendommen er indrettet med en præsentabel entré med trappe til 1. salen. Herfra er der adgang til stuen, hvor der er plads til både spiseafdeling og sofagruppe. I stuen er der et fantastisk lysindfald med vinduer til 3 verdenshjørner, ligesom der er installeret brændeovn, der både kan benyttes for hyggens skyld eller til at forbedre varmeøkonomien. I forlængelse af stuen ligger det nydelige elementkøkken med spisekrog. Tilstødende godt viktualierum med mindre ’kartoffelkælder’ til grønsager m.m. I baghuset er der lavet flisebadeværelse med toilet, håndvask og bruseniche samt gulvvarme. Endelig kombineret fyr- og vaskerum, hvorfra der er også er udgang til baggården og dermed haven. 

1. salen er indrettet med stor møblerbar repos, der benyttes til hyggestue, samt meget stort soveværelse med god skabsplads, der også vil kunne integreres i skunken. Hele 1. salen vil kunne indrettes anderledes, hvis ønsket er flere soveværelser. 

Ejendommen har installeret centralvarmeanlæg og suppleret med brændeovn. 

Ejendommen er oplagt for den lille familie, der drømmer om at bo i skønne landlige omgivelser, eller benytte boligen som flexbolig uden bopælspligt, som kan bruges på fridage, forlængede weekender eller ferier på landet!