Velkommen til Rolfsvej 4, der ligger centralt i handelsbyen Nakskov.

Ejendommen ligger i et roligt villakvarter bare 1 km. fra den indre by med alle indkøbs- og transportmuligheder, skoler og SFO, svømmehal og foreningsliv, café- og havnemiljø m.m.

Ejendomme er løbende vedligeholdt og istandsat fx EL og kloak, og fremstår yderst indflytningsklar til sine nye ejere.

Til ejendommen hører et godt udhus til cykler og haveredskaber, og en nydelig velholdt have, der kan nydes både indefra, men også fra den flisebelagte terrasse. Derudover en dejlig muret garage med plads til at bilen også kan holde der. Yderligere en terrasse, der er overdækket, og hvorfra der er de skønneste solnedgange.

Ejendommen er indrettet med en præsentabel rummelig entré. Herfra er der nedgang til den tørre og højloftede kælder, som dermed er brugbar og rummer flere disponible rum, herunder til vaskesøjle. Der er installeret dræn og højvandspumpe for at undgå oversvømmelser, selvom ejendommen samtidig også allerede forberedt til separatkloakering. Fra kælderen er der ligeledes udgang til haven.

Fra entreén er der adgang til resten af beboelsen. Stuen fremstår rummelig med plads til både en sofagruppe til afslapning og spiseafdeling, der ligger i naturlig forlængelse af elementkøkkenet. I stuen er der et fantastisk lysindfald med vinduer til 3 forskellige sider, ligesom der er udgang til begge terrasser. Derudover et rummeligt soveværelse med god skabsplads. Godt børne-/gæsteværelse eller alternativt kontor. Nydeligt flisebadeværelse fra 2021 med toilet, håndvask i skabsarrangement og bruseniche. 

Ejendommen opvarmes med fjernvarme, der sikrer en yderst fornuftig årlig varmeøkonomi, ligesom separatkloakering allerede er forberedt. Derudover er der installeret solceller, som bidrager til en mere energieffektiv og økonomisk drift af ejendommen.

Ejendommen er perfekt for den lille familie, der ønsker en indflytningsklar bolig og kommende hjem, der er et virkelig godt og billigere alternativ end at bo til leje, hvorfor ejendommen også har et stort udlejningspotentiale hos en investor!