Velkommen til Rødbyvej 135 i Nakskov.
Ejendommen ligger centralt i byen, og alene en meget kort gåtur til det grønne rekreative område ved Indrefjorden, der er oplagt til en skovtur med børnene eller gåtur med hunden. Via stisystemet er der alene 850 meter til den indre by med alle indkøbs- og transportmuligheder, skoler og SFO, svømmehal og foreningsliv, café- og havnemiljø m.m.
Ejendommen har historisk set været øldepot for bl.a. Nykøbing Øl, og er derfor indrettet med rigtig gode udhusarealer. Fra gaden og via den store carport med automatisk aluminiums port, dukker der en dejlig lukket baggård op, hvor privatlivet kan nydes i fulde drag men også oplagt til gårdhave/gårdbutik. Derudover stor garage med smørregrav og stort tilstødende værksted, foruden et godt loftrum til opbevaring. I sammenhæng med værkstedet ligger mellembygningen, der er indrettet med yderligere udhus, grovkøkken/vaskerum og rummelig bagentré, hvorfra der også er nedgang til 16 kvm. kælder til opbevaring. Derudover en lukket have med drivhus og oplagt mulighed til socialt samvær med børn, familie og venner.
Ejendommen er løbende istandsat, fx er tag, vinduer og kloaker skiftet, herunder separatkloakering forberedt, og derfor ejendommen fremstår i en god stand.
Ejendommen er indrettet med entré og trappe til 1. salen. Rummelig vinkelstue, der også vil kunne indrettes efter egne ønsker fx lukket spisestue eller ekstra værelse. I forlængelse af stuen ligger det rummelige elementkøkken med god skabsplads. Herfra er der adgang til mellembygningen og udgang til baggården. Fra entrén er der også adgang til et værelse.
1. salen er indrettet med mindre fordelingsgang og to værelser.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme, der således sikrer en fornuftig årlig varmeudgift.
Ejendommen er oplagt for køberne, der ønsker en centralt beliggende ejendom nær alle hverdagens gøremål og dermed byens puls, og samtidig med mulighed for at have selvstændigt erhverv fx gårdbutik og reparation/klargøring af biler eller pladsen til egen hobby fx motorcykler/biler!



