Velkommen til den gamle præstegård i Horslunde, der udbydes til salg efter budreglerne i Formidlingsbekendtgørelsen og med budfrist 20. august 2025 kl. 16:00.

Den arkitektonisk smukke ejendom fra 1870 fremstår i en velholdt stand, herunder flot murværk og gedigne flotte tegltag, ligesom ejendommen allerede er separatkloakeret.

Ejendommen er i gang med en udstyknings- og udmatrikuleringssag med forventet grundstørrelse på ca. 10.000 kvm. med både en parklignende have men også et jordstykke.

Til ejendommen hører tidligere landbrugsbygninger på i alt 403 kvm. og erhvervsareal på 74 kvm., samt kælder med varmeinstallation på 25 kvm.

Ejendommen er indrettet med en stor hall med flot trappe til 1. salen. Godt elementkøkken, der ligger i forlængelse af det store bryggers, hvorfra der er udgang til baggården. Fra køkkenet er der et disponibelt gennemgangsrum fx kontor. 2 sammenhængende stuer med franske dører og installation af brændeovn. Fra den ene stue er der adgang til nuværende konfirmandstue med eget køkken, præsentabel indgang og 2 toiletrum med håndvask, hvorfor denne afdeling også er oplagt som særskilt beboelse. Derudover 2 store værelser, samt badeværelse med toilet, håndvask i skabsarrangement, bruseniche og badekar. Flere fordelingsgange. 1. salen er indrettet med 6 værelser – det ene med udgang til stor vestvendt altan, samt hele 2 walk-in-closet. Derudover et nyere flisebadeværelse med toilet, håndvask og bruseniche. Derudover et uudnyttet loftrum på 106 kvm.

Ejendommen opvarmes via oliefyret centralvarmeanlæg suppleret med brændeovn.

Landsbyen Horslunde tilbyder både Dagli´Brugs, pizzaria, frisør og sportshal, samt har et velfungerende foreningsliv. Byen er tidligere blevet kåret til ”Årest Landsby” i DK og ligger centralt med 8 km. til handelsbyen Nakskov og 10 km. til både Onsevig og Kragenæs lystbådehavne, ligesom der alene er 3 km. til det grønne rekreative område ved Reventlowparken.

Ejendommen vil kunne besigtiges på Åbent Hus-arrangementerne den 26. juli og 9. august i tidsrummet 12:00 - 13:30!