Velkommen til Næsby Strandvej 9 nær Næsby Strand.
’Hist, hvor vejen slår en bugt’, ligger denne charmerende landejendom, der efter 57 års ejertid nu er klar til sine nye købere, og dermed nye oplevelser og minder.
Ejendommen ligger attraktivt med udsigt til skov og åbne marker, ligesom der alene er 2 km. til Næsby Strand med badebro, hvis en dukkert kalder på en varm sommerdag, eller hvis den friskfangede ørred skal hjem og fuldende en hyggelig grillaften. Det kilometerlange dige er oplagt til både gå-, løbe- og cykelture, ligesom den nærliggende Vindeholme Skov indbyder til naturoplevelser i det grønne. Derudover er der bare 4 km. til landsbyen Vestenskov med lokal købmand, ligesom der kun er 9 km. til handelsbyen Nakskov.
Til ejendommen hører en rummelig garage samt et godt muret udhus med flere disponible rum, der bl.a. har været benyttet som viktualierum, men også er oplagt værksted. Derudover en nem anlagt grund med flere frugttræer, hvorfra der næsten i hvilken retning er en flot udsigt.
Ejendommen er indrettet med en hovedentré. Herfra er der adgang til den store rummelige stue, hvor der er installeret brændeovn, der kan gøre en allerede hyggelig aften endnu hyggeligere. I sammenhæng med stuen ligger det store klassiske spisekøkken med god spisekrog, hvor der gennem tiderne er lavet rigtig god mad. Tilstødende spisestue, der også kan fungere som værelse. Derudover et godt værelse samt yderligere et kammer. Fra køkkenet er der adgang til stort bryggers med vaskeafsnit og nyere Baxi oliefyr. Herfra er der adgang til flisebadeværelse med toilet, håndvask og brusekabine, ligesom der både er adgang til 1. salen og udgang til haven.
1. salen er indrettet med repos og 2 værelser, foruden et uudnyttet loftrum.
En helt igennem oplagt ejendom for familien, der søger en flexbolig uden bopælspligt, hvor der er mulighed for at sætte sit helt eget præg på denne og gøre boligen til et drømmested ikke bare til ferier, men også fridage og forlængende weekender!



