Velkommen til dette flotte sommerhus i attraktive Kramnitze.
Sommerhusområdet i Kramnitze er kendt for sin gode badestrand og skønne grønne områder, der ligger i sammenhæng med stiarealerne i udstykningen. Det kilometerlange dige er oplagt til aktivt brug, hvad enten det er i form af gå-, løbe- eller cykelturer, ligesom området byder på købmand og kulturhus, velkomstcenter, Western Camp med arrangementer og maritimt havnemiljø med årlig hornfiskefestival. Samtidig er der alene 12,5 km. til Lalandia badeland og biograf m.m.
Sommerhuset er attraktivt beliggende i den del af udstykningen, der er tættest på stranden, og således alene 200 mtr. fra en dukkert eller svømmetur. Allerede ved havelågen bliver man forgabt i det lækre terrassemiljø, der giver rig mulighed for hyggelige grillaftener, en tur i spa'en eller en "skyller" i udendørsbruseren, men som samtidig er indrettet yderst praktisk i forhold til privatlivets fred og optimale muligheder for ren afslapning. Til sommerhuset er opført et anneks med et godt soveværelse, der er oplagt ved besøg af gæster eller til teenager'en. I annekset er der også et særskilt vaske-/depotrum, som dermed optimerer boligarealet i selve sommerhuset. Derudover et mindre udhus til fx haveredskaber.
Fra den store sydvestvendte og delvis overdækkede træterrasse er der adgang til sommerhuset. Som husets hjerte og centralt placeret ligger det åbne køkken fra 2022. I forlængelse af køkkenet ligger stuen, der er indrettet med både en spiseafdeling og sofaområde, ligesom der er installeret både varmepumpe, som gør det nemt at ankomme til et opvarmet sommerhus, men også brændeovn, der kan gøre en allerede hyggelig aften endnu hyggeligere. Derudover er der også installeret et Solarventi-anlæg, der forbedrer indeklimaet. Fra køkkenet er der adgang til huset 3 store soveværelser. Desuden et velindrettet badeværelse med toilet, håndvask og bruseniche.
Et helt igennem flot og indflytningsklart sommerhus, der ikke har været udlejet eller er underlagt en udlejningsaftale, hvilket gør det muligt for en fleksibel overtagelse!