Velkommen til Madeskovvej 1A i Nakskov.
Historisk set blev ejendommen reelt opført i 1986, idet der alene er genanvendt få vægge og spær fra det oprindelige hus, der blev både totalrenoveret og udbygget i forbindelse med en udstykning fra nabovejen, og væggene fungerer i dag som indervægge, ligesom spærene blev forstærket til at kunne bære det betontegltag uden asbest, som samtidig blev lagt. Sidenhen blev ejendommen i 2002 endnu engang udvidet, og året efter blev det 54 kvm. store udhus opført.
Ejendommen fremstår arkitektonisk spændende og helt unik, idet der ikke findes en tilsvarende ejendom. Samtidig får man alle de positive karaktertræk, som en ejendom fra 80’erne tilbyder med hele beboelsen i samme stueplan, godt isoleringsniveau fra gulv til loft og dermed lav varmeudgift, stort køkken/alrum med et fantastisk lysindfald, ja mange af de ting, som man drømmer om i en moderne og tidssvarende bolig.
Ejendommen ligger på en blind og rolig villavej, og derfor et attraktivt børne- og ældrevenligt kvarter. Grunden er anlagt således, at det er muligt at parkere lige uden for sin dør, men samtidig byder haven på mange mulige hyggelige kroge, således at man altid kan finde sol, skygge, læ eller fuldstændig ro og privatliv, men samtidig også plads til socialt samvær med familie og venner. Foruden drivhus er det store udhus indrettet med både et isoleret værksted, der også vil kunne fungere som anneks eller aktivitetsrum. Derudover et særskilt rum til haveredskaber, ligesom den store overdækning giver mulighed for at være udenfor, selvom det er indendørsvejr, eller bruge denne til bilen.
Ejendommen ligger nær både daginstitution og skole, men også den indre by med alle indkøbs- og transportmuligheder, svømmehal og foreningsliv, café- og havnemiljø m.m. Derudover er der alene 750 meter til det grønne rekreative område omkring Teglværksskoven med flere søer, lege- og picnicpladser samt naturskole, der tidligere var en del af Helgenæs Teglværk. Områdets stisystemer er forbundet til Nakskov Ringsti, og giver optimale muligheder, hvis hunden, cyklen eller trave-/løbeskoene skal luftes. Derudover er der alene 3 km. til Hestehovedet med badestrand og vandsportsmiljø, lystbådehavn, restaurant, minigolf m.m.
Der er adgang til ejendommen via det nydelige bryggers med både vaskeafsnit samt god skabs- og bordplads. Foruden en mindre fordelingsgang er ejendommen utrolig veldisponeret og med minimal af spildplads, hvorfor de 144 boligkvadratmeter føles større. Fra bryggerset ligger det store flotte åbne køkken/alrum, hvor den store vinduesgavl mod syd og loft til kip, virkelig skaber et fantastisk lysindfald i hele rummet, der helt naturligt bliver boligens hjerte- og leverum. Udover plads og albuerum til at kunne samle hele familien, så vil der også være mulighed for at lave yderligere et værelse eller badeværelse, hvis der er behov herfor. Mindre fordelingsgang med adgang til 2 gode børne-/gæsteværelser og et meget stort soveværelse med god skabsplads. Nydeligt flisebadeværelse med toilet, håndvask og rummelig bruseniche.
Ejendommen opvarmes med pilleovn suppleret med varmepumpe og EL-varme, og grundet det høje isoleringsniveau er den samlede varmeudgift under 11.500 kr. om året, selv med de nuværende priser.
En helt igennem spændende ejendom med en fantastisk atmosfære, man simpelthen er nødt til at opleve, og en oplagt fremtidig bolig for såvel ung som ældre!



