Velkommen til Kærvej 19 i Vesternæs på det sydvestlige Lolland.

Sommerhuset ligger i den hyggelige udstykning ved Vesternæs Strand, som er kendetegnet ved sin rolige og afslappende atmosfære. I udstykningen er der både boldbane, hvis man ønsker aktivitet, ligesom der er en god badebro ved stranden, når en dukkert i bølgerne blå trækker. Det kilometerlange dige er oplagt til aktiv brug, hvad enten det er i form af gå-, løbe- eller cykelture, ligesom der alene er en rask gåtur til Albuen Strand med campingplads og dermed indkøbsmulighed, men også Lollands svar på Cold Hawaii, der er et oplagt område for vind-/og kitesurfere samt lystfiskere og naturelskere med det fantastiske fugleliv omkring Nakskov Fjord. Derudover er der 5,5 km. til charmerende Langø, som i folkemunde bliver kaldt Fjordens Perle, med charmerende og maritimt havnemiljø samt anerkendt spisested, hvorfra der er udsigt til Peter Freuchens Enehøje.

Sommerhuset er løbende istandsat og har bl.a. i 2020 fået tilført et nyt værelse og varmepumpe samt skiftet taget til eternit uden asbest, og fremstår således i en god og indflytningsklar stand.

Sommerhuset ligger roligt og næstsidst på vejen med alene 1 nabo og igen genboer. Fra enden af vejen er der sti langs marken til både udstykningens boldbane og stranden. Til sommerhuset hører en dejlig indkørsel med plads til flere biler, samt et udhus til haveredskaber. Derudover en charmerende og lukket sydvendt have, der kan nydes fra den store overdækkede terrasse, der indbyder til mange timer til socialt samvær med familie og venner.

Sommerhuset er indrettet med en mindre entré, og dermed minimal spildplads. Åbent elementkøkken, der ligger i naturlig forlængelse af den charmerende stue med loft til kip og trægulve. I stuen er der udgang til terrassen og dermed haven, ligesom der er installeret både varmepumpe og brændeovn, der kan gøre en allerede hyggelig aften endnu hyggeligere. Sommerhuset har 2 rigtig gode soveværelser, ligesom en del af stuen er indrettet som alkove/soveafdeling. Funktionelt badeværelse med toilet, håndvask og bruseniche.

Der foreligger ikke en udlejningsaftale på fritidshuset.

Fritidshuset fremstår charmerende og indflytningsklart, og er dermed klar til sine nye ejerne, der har mulighed for en hurtig overtagelse!