Velkommen til Jødevej 32 i Nakskov.

Ejendommen er beliggende på en rolig og børnevenlig vej og meget centralt i forhold til alle hverdagens gøremål, og med stisystem lige rundt ’om hjørnet’ er der gå-afstand til både daginstitution, skole, indkøb, transport, sport- og foreningsmuligheder og hele den indre by med også café- og havnemiljø.  

Rødstensejendommen fremstår både gedigen og charmerende, ligesom ejendommen rummer en masse muligheder for den nye ejer fx i forhold til indretning af 1. salen i flere værelser. Til ejendommen hører et godt baghus til opbevaring samt en dejlig lukket og hyggelig baghave, der kan nydes fra den sydvendte overdækkede terrasse, hvor privatlivet virkelig kan nydes i fulde drag.  

Ejendommen er indrettet med præsentabel entré med trappe til 1. salen. I forlængelse af entréen ligger den rummelige og lyse stue med et fantastisk lysindfald bl.a. fra udgangen til haven. I sammenhæng med stuen ligger det åbne elementkøkken, og dermed det helt naturlige samlingspunkt når familie og venner kommer på besøg. Op til køkkenet ligger der et værelse/kontor, hvorfra der er adgang til badeværelset med håndvask, bruseniche og installation til vaskemaskine. Nydeligt særskilt toiletrum med håndvask.

1. salen er indrettet med repos og stort disponibelt værelse, der tidligere har været indrettet i flere værelser, og en køber således kan indrette efter egne ønsker og behov.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme, der sikrer en fornuftig årlig varmeøkonomi.

En oplagt ejendom for den lille familie, der søger en central beliggenhed nær alle hverdagens gøremål, hvorfor ejendommen også er oplagt for en investor som udlejningsejendom!