Velkommen til Hoskiærsvej 12 i den gamle bydel i Nakskov.

Den velholdte murermestervilla er centralt beliggende nær indre by, og dermed tæt på alle indkøbs-/ og transportforbindelser, uddannelsesområderne ved Campus Nakskov, bibliotek, sports- og svømmehal, tennis- og padelklub. Derudover er der alene 1 km. til det grønne rekreative område ved Svingelen med naturlegeplads, søer og stisystemer, der er oplagt til en skovtur med børnene eller gåtur med hunden.

Ejendommen er løbende vedligeholdt bl.a. er separatkloakering lavet, og fremstår i en rigtig god og indflytningsklar stand, der er klar til sine nye købere.

Til ejendommen hører en flot anlagt have, der samtidig kræver et minimum af vedligeholdelse, og kan nydes fra det charmerende terrassemiljø, hvor batterierne kan lades op efter hverdagens strabadser, og en dukkert i ejendommens pool uanset årstiden kan være ren balsam for sjælen. Derudover et stort udhus, der er indrettet med både værksted, depotrum til opbevaring og vaskerum med vask, god bordplads og installation til vaskemaskine og tumbler.

Ejendommen er indrettet med en præsentabel entré med indbygget opbevaringsrum. Rummelig vinkelstue med et skønt lysindfald, hvor der er plads til at samle familie og venner til socialt samvær. Tilstødende ligger det nydelige elementkøkken, og dermed med muligheden for at kunne åbnes op, hvis drømmen er et åbent køkken/alrum. Fra køkkenet er der adgang til baggangen med udgang til haven samt god trappe til 1. salen.

1. salen er indrettet med fordelingsgang med adgang til 3 gode soveværelser med god skabsplads. Derudover et nydeligt flisebadeværelse med toilet, håndvask i skabsarrangement og bruseniche samt gulvvarme.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme, der sikrer en fornuftig årlig varmeøkonomi.

En perfekt ejendom for køberne, der drømmer om en både indflytningsklar og centralt beliggende ejendom, hvor hverdagen bliver nemmest muligt!