Velkommen til Rårupvænget 3 i udkanten af Vestenskov

I den hyggelige landsby er der Min Købmand og foreningshus, der kan lejes til uddannelse, træningsophold, lejrophold samt fest- og mødelokaler. Der er alene en god cykeltur på 6 km. til handelsbyen Nakskov, men kun 2,5 km. til grusstien langs Nakskov Fjord og Naturpark, som er Danmarks ø-rigeste fjord og unikt naturområde. Hvis det i stedet er skov og strand der trækker i dig, så er der alene 7 km. til den smukke Vindeholme Skov og Næsby Strand, og derfor ejendommen også vil kunne benyttes som flexbolig uden bopælspligt.

Til ejendommen hører en nydelig anlagt og velholdt have, samt et dejligt lukket terrassemiljø med overdækket lounge-område, hvor du er helt ugeneret og fuldstændigt kan nyde privatlivet. Derudover får du en stor garage samt et godt værksted at boltre dig med.

Ejendommen, der fremstår i god stand og dermed indflytningsklar, er indrettet med en yderst præsentabel og utrolig rummelig entré, hvor der virkelig er god albuerum til at kunne tage imod mange gæster. Fra entréen er der adgang til den rummelige vinkelstue, der ligger i naturlig forlængelse af det åbne elementkøkken. Herfra er der adgang til det rummelige bryggers med vaskeafsnit samt rigtig god skabsplads. Stort badeværelse med toilet, håndvask i skabsarrangement og bruseniche. Endelig er der i stueplan, der stort set overalt opvarmes med gulvvarme, også et godt soveværelse. Fra entréen er der en god trappe til 1. salen, der blev inddraget og godkendt til beboelse i 2005. Denne indeholder 3 rigtig gode værelser, samt et toilet med håndvask. Fra repos'en er der en stor fordelingsgang, der er godt udnyttet til opbevaring, men også vil kunne fungere som fællesområde til fx lektielæsning, leg og gaming.

Ejendommen opvarmes primært via centralvarmeanlæg tilsluttet nyere pillefyr men har stadigvæk en skorsten, hvis drømmen er en brændeovn. En oplagt bolig for familien, der kræver god plads, men som samtidig ønsker et nærværende landsbymiljø og den skønne natur lige 'rundt om hjørnet'!