Velkommen til Hedemøllevej 29 i nærheden af Horslunde.

Denne nydelige landejendom er beliggende i rolige og skønne landlige omgivelser, men samtidig også centralt i forhold til hverdagens gøremål, hvor der alene er 3 km. til Horslunde med kendt bageri, stor Dag’li Brugs og et spirende foreningsliv især omkring hallen, ligesom der er 6,5 km. til handelsbyen Nakskov. Derudover er der alene 4,3 km. til Reventlowparken med stier og museum, der er oplagt rekreativt område til afstresning, ligesom der er 8,5 km. til vandet, hvorfor ejendommen også er oplagt som flexbolig uden bopælspligt.

Fra ejendommen er der alene 5,8 km. til motortrafikvejen og primærrute 9, der forbinder Odense med sydmotorvejen ved Maribo, ligesom busrute 719 kører lige ved døren i timedrift.

Til ejendommen hører udover en god carport også en rummelig garage med port, der kan benyttes som hobby-/multirum fx til spil og leg, eller hvis hobbyen er gamle veteranbiler. I garagen er pillefyret til centralvarmeanlægget placeret. Derudover en dejlig lukket sydvendt have, hvorfra der er er idyllisk udsigt over de åbne marker, men også med adgangsforhold bagved grunden. Desuden særskilt grund på 528 kvm., der ligger overfor ejendommen, og vil kunne benyttes efter egne ønsker fx anlæggelse af frugtplantage.

Ejendommen er indrettet med et meget rummeligt bryggers med god skabs- og bordplads. Fra bryggerset er der adgang til meget stort badeværelse med toilet, håndvask i skabsarrangement, bruseniche og skabsvæg samt gulvvarme. Nydeligt elementkøkken, som ligger i åben forbindelse med vinkelstuen, hvorfra der er udgang til haven samt mulighed for at opsætte en brændeovn, der kan gøre en allerede hyggelig aften endnu hyggeligere. Særskilt rum med god trappe til 1. salen – tidligere hovedentré.

1. salen er indrettet med fordelingsgang og 3 rigtig gode soveværelser.

Ejendommen opvarmes med pillefyr, der sammen med ejendommens gode isoleringsniveau sikrer en fornuftig årlig varmeøkonomi.

Ejendommen er oplagt for familien, der ønsker en rummelig og indflytningsklar bolig i naturskønne landlige omgivelser, der også vil kunne benyttes som flexbolig uden bopælspligt!